Danseværksted

 
Du er vild med at danse, og du vil gerne udtrykke dig igennem kroppen. Du vil gerne være en del af vores forestillinger, som er omdrejningspunktet for vores arbejde på værkstedet. 
Du kan godt lide at optræde, og du synes at det er spændende at skabe koreografi sammen med andre.
Danseværkstedet rummer både begyndere og meget øvede dansere.  
 
Vi arbejder med forskellige stilarter indenfor danseteknik, for at udvikle en alsidig tilgang til dans. Det er især moderne dans, hip hop, jazz teknik og improvisation, der fokuseres på. 
 
Du bliver undervist i forskellige danseteknikker og koreografier, og i hvordan du selv skaber koreografi. Vi laver fire større danseforestillinger i løbet af året, hvor vi også arbejder med lyd, lys og video, du kommer derfor til at arbejde både kreativt og scenisk. Her samarbejder vi med de andre værksteder om f.eks kostumer og video.
 
For al dans er det vigtigt at arbejde med smidighed og styrke, og fordi rytmetræning og musikforståelse skaber bedre og skarpere dansere, fokuserer vi også på det. Du får også en teoretisk forståelse af dans. Du lærer også om bl.a. kost og søvn, som en del af det, at få en sund krop. 
 
På Danseværkstedet lærer du at opbygge en undervisning, som vi afprøver på hinanden. Vi tager også ud af huset og ser forskellige danseforestillinger og performances.
 
Vi forventer af dig, at du møder ind engageret og interesseret og er en god ven, der er klar til at samarbejde. 
 
Værkstedets mobil 2365 3876.