Lene Birke

Jeg er uddannet grafisk designer fra Danmarks Designskole, Institut for visuel kommunikation.
Jeg har i mange år arbejdet på forskellige grafiske tegnestuer, og kender derfor den erhvervsfaglige del af faget godt. Siden 2003 har jeg undervist i grafisk design, tegning/maling og forskellige trykteknikker.

Før jeg begyndte at undervise, tog jeg voksenunderviseruddannelsen, og senere en B.A. i kunst- og designhistorie.
 
 

Lisa Strøander

Jeg er illustrator og grafisk designer, uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skole for Design på linien Visuel Kommunikation i 2013. Her forinden gik jeg på Billedskolen, (idag Københavns Kunstskole) fra 2005-08 med fokus på maleri og tegning. Jeg er født i 1978.

Udover mit undervisningsarbejde på k-u-b-a er jeg ekstern vejleder og gæstelærer på Københavns Kunstskole, hvor jeg underviser i blandt andet linoleum og andre trykteknikker.

 

Ved siden af mit undervisningsarbejde arbejder jeg med egne værker i både kommercielle og mere kunstneriske sammenhænge.